top of page
IMG_4767_edited.jpg

Hej. Jeg hedder Stine

... og jeg skal være jeres fortællerguide....

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet pædagog fra 2014 fra Strandvejens pædagogseminarium og har

arbejdet i børnehaven Valdes Børnehus siden - det nu eksisterende Stjerneskibet Valdes fra 2024. I 2021 var jeg kursist hos Besttelllers på deres grundkursus i fortællerteknik. Jeg har siden brugt fortælling meget i min tilgang til børnene og har skabt utallige historier sammen med dem.

 

Fortællinger og historier har altid fascineret mig, jeg har altid elsket eventyr som

barn og er en ægte Disney fan. Som barn legede jeg selv med at skrive historier,

dengang var ulve og hunde mit helt særlig emne, da jeg var stor fan af serien Silver – nu er mit repertoire blevet noget større.

 

Som barn og ung troede jeg i lang tid, at jeg skulle være skuespiller og deltog derfor i

2008 i et 6-måneders kursus på Rødkilde Teaterhøjskole, for at få et indblik i

skuespillerfaget. Den daværende rektor sagde til mig: ”Stine, du skal først blive

skuespiller, når det er det første, du tænker på, når du vågner” og mit svar var ”i de

sidste 15 år har min første tanke om morgen altid været, hvad skal jeg have at

spise!” Så vidste jeg, at skuespilfaget ikke var mig.

 

Da jeg var 16 år stod jeg på, Kafe Kul inde i København og forsøgte mig som stand-up

komiker. Det gjorde jeg i en del år. Det var hårdt hele tiden at blive målt på, at ens

historie/joke skulle være sjov. Men jeg lærte at skabe sjove historier og fik prøvet

det at skabe relation med et ukendt publikum. Jeg blev bekræftet i, at jeg godt kan

lide at være på, og at skabe relation til andre mennesker var noget jeg ret ubesværet

kunne finde ud af. Jeg optrådte dog meget på mit studie, da jeg læste til pædagog.

 

I 2021 besluttede jeg at melde mig til BestTellers’ fortællerkursus og mødte her

Kasper Sørensen, den mest inspirerende underviser jeg nogensinde har mødt. Hos

Besttellers fik jeg et selvværdsboost jeg ikke havde fået, siden jeg sad på

pædagogseminariet. DET HER, DET KAN JEG!!! DET HER, DET ER MIG!! JEG ER

FORTÆLLER. Jeg kan ikke tænke på andet end historier, jeg noterer pudsige

observationer ned, når jeg støder på dem i min hverdag.

 

Jeg har haft den bedste mulighed for at skabe FortællerRejsen for jeg har haft en

skøn børnegruppe, der gladeligt har leget med, når jeg har prøvet ALLE mulige ting

af. Det bedste børnene ved, og det bedste jeg ved, er, når jeg tager den blå stol, min

lydhøne og min spørgegris og jeg smider al autoritet. Jeg ved ikke, hvad der kommer

til at ske det næste øjeblik. Lige der, der leger børnene og jeg med sproget, lige der,

der skaber vi et fællesskab sammen, hvor dem, der har lyst til at lytte, lytter; dem,

der har lyst til at bidrage med en lyd eller en ide gør det – men vi skaber sammen og

lærer sammen.

I 2022 blev jeg interviewet til Børn og Unge (Bupl) - artiklen kan læses her.

https://www.epaper.dk/buplforbund/boernogunge/2022/022022/

Kontakt mig: 

Bærvænget 2, 12. sal, lejl. 5 

3400 Hillerød 

telefon: 22 21 76 84 

email: fortaellerrejsen@gmail.com

Cvr nummer: 44412039

© 2035 by BizBud. Powered and secured by Wix

bottom of page